Strategisk telemarketing

Værdifulde leads

Der er, som ledelsesprofessoren Peter Drucker har sagt, egentlig kun to funktioner i en succesrig virksomhed: Innovation og marketing. Ved strategisk marketing forstås ofte, at marketingfunktionen er placeret i topledelsen. Hvad angår subdisciplinen telemarketing, drejer det sig grundlæggende om at skaffe værdifulde leads.

Når vi eksempelvis tilbyder mødebooking, handler det ikke om at få skrevet mange møder ind i kalenderen. Det handler om at få arrangeret møder, der har salgspotentiale nu og her. I strategisk telemarketing er det altså kvaliteten af møderne, der er i fokus, fremfor for kvantiteten.

Vi kontakter nye, potentielle kunder, ligesom vi kan hjælpe med mersalg til eksisterende kunder og generhvervelse af tabte kunder.

Ring eller skriv til os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med strategisk telemarketing. 

Gør det du er bedst til – det gør vi

Outsourcing er en vigtig del af strategisk telemarketing, fordi det giver vores kunder mulighed for at optimere deres virksomhed, så de får mest værdi for pengene.

Opsøgende salg er hårdt arbejde: Alene det at få en beslutningstager i røret kan tage lang tid. Udover timerne ved telefonen, kan telesalg dræne dine medarbejdere for energi, fordi de er utrænede til opgaven.

Vores medarbejdere kombinerer branchekendskab med gode kommunikationsevner. De er tålmodige og høflige, og ikke bange for et nej. De er udmærket klar over, at de repræsenterer din virksomhed, og er derfor vedholdende på en behagelig måde. De presser kort sagt ikke et salg igennem til skade for dig.

frank borch as starter alle opgaver med et grundigt møde, hvor de vigtige elementer bliver kortlagt. Dermed sikrer vi, at dine nye ”medarbejdere” har et indgående kendskab til din virksomhed: Kompetencer, virksomhedskultur, værdier, vision, mission, ejerskab, samarbejdspartnere m.v. Vi har som mål at behandle dine kunder, som var de vores egne.

At ringe til de rigtige – og høre efter hvad de siger

Telesalg har fået et dårligt ry, fordi mange føler sig generet af opkald efter fyraften fra uempatiske telesælgere, der er svære at slippe af med. Men også B2B opkald kan være irriterende, hvis ikke sælgeren har gjort sit forarbejde.

frank borch as fokuserer på at gøre forarbejdet ordentligt, at identificere de kvalificerede leads og målrette indsatsen dér, hvor der er flest muligheder. Kort sagt, at ringe til de rigtige – og høre efter hvad de siger.

Læs mere om telemarketing udland